Gå til indhold

Afsnit 3: Sommerfest på Mols

For tidligere lærer på Molsskolen, Rasmus Brock, og formand for If Mols, Christine Vistoft Rasmussen er sommerfesten et fast tilbagevendende holdepunkt. Lyt med, når de fortæller om fest, optog, aktiviteter og ikke mindst kærlighed.

Afsnit 3: Sommerfest på Mols
Hvert år den første weekend i juli er der sommerfest på Mols. Festen varer i tre dage, og der er et hav af aktiviteter, telte, optog, fodbold, musik og masser af fest. Sommerfesten er årets fest, indgangen til sommeren, hvor børn, unge og gamle mødes på tværs af byer, og hvor udenbys molboer valfarter hjem. I dette afsnit fortæller Rasmus Brock og Christine Vistoft Rasmussen om deres sommerfester. Rasmus er tidligere lærer på Molsskolen og har været til alle sommerfester, siden han flyttede til Mols for 44 år siden. Christine er opvokset på Mols og tager os med tilbage til sin barndoms- og ungdoms sommerfester. Ikke mindst til den sommerfest, hvor hun dansede med Steffen, som i dag er hendes mand. Det hele tilsat lyden af sommerfesten 2019, takket være optagelser, som Leif Gilsager står bag. Længde: 25 minutter.

Lyt til afsnit 3 her