Afsnit 5: Sange til Mols og molboerne
Lyt med, når musiker Simon Laursen fra Vrinners fortæller om at lave en ny version af den gamle "Sangen til Mols" - og to nye sange til Mols og molboerne.
Kan man indfange stemningen på Mols og molbosjælen i sange? Det undersøger det femte afsnit i serien, hvor musiker Simon Laursen fra Vrinners fortæller om arbejdet med at lave en ny version af den gamle “Sangen til Mols”. Det er en særdeles folkekær sang, der synges til private fester og den traditionsrige sommerfest. En sang, der binder generationer sammen om det at være molbo og at høre til.
Simon fortæller også om to helt nye sange til mols og molboerne, som han har skrevet sammen med sin musikerkollega Anders Jørgensen. Sange der er sprunget ud af egne og lokale molboeres erindringer om barndommens lege, skøjteløb på Agri sø, naturen, aftnerne på Brocafeen i Knebelbro, de lange gåture på Mols og Helgenæs – og molboernes ønske om, at alle skal kende alle.
Lyt til sangene på Youtube: