Gå til indhold

Invitation til indvielsesfest på Molsværket

Du inviteres til indvielse af Molsværket i Knebel fredag den 26. april 2024. Her skal vi i fællesskab give Molsværket den bedste start med et festligt program for store og små. Ud over de officielle taler giver nogle af husets brugere "smagsprøver" på hvad du kan på Molsværket - og hvad du kan opleve. Se programmet her.

Program

Kl. 15.30: Pladsen foran Molsværket åbner. Der serveres snacks og lidt at drikke 

Kl. 16.00: Officiel velkomst og indvielsestaler - foran Molsværket

Kl. 16.30: “Snoren” klippes over og dørene åbnes 

Fra kl. 16.45: Fællessang og underholdning i Salen

Fra kl. 16.45: Rundvisninger og aktiviteter i og udenfor Molsværket

Husets brugere aktiverer alle aldersgrupper med ”smagsprøver” på mulighederne i og omkring Molsværket: Dans, sang, musik, padel, leg, fernisering, højtlæsning mm.

Fra kl. 17.30 – 18.45: Mulighed for at købe aftensmad

Husets kok kreerer sammen med de frivillige i Madhusgruppen fra Mols i Udvikling voksen- og børnevenlig aftensmad til rimelige priser.

Der kan på dagen købes aftensmad ad to omgange – efter princippet først-til-mølle: 

Runde 1 kl.17.30-18.00

Runde 2 kl.18.15-18.45.

Kl. 20.00: Tak for i dag og på gensyn.

Følg med på facebook, der løbende bliver opdateret med nyt om dagen. Håber vi ses.