Gå til indhold

Lokaldysten 2022 i Knebel

Sidste år vandt vi. Det skal vi da også i år. Skal du med?

D. 31. august kan du deltage i Lokaldysten 2022 i Knebel. Her dyster vi med andre lokalsamfund i Syddjurs Kommune om at være de mest aktive.

Vi trækker i løbeskoene, snører traveskoene og spænder cykelhjelmen med et klart mål om at tilbagelægge flest mulige kilometer. I to timer fra kl. 17-19 inviterer vi alle byens børn, unge, voksne og seniorer sammen om bevægelse. Lad os give Ådalen, Tirstrup-Balle og Ryomgård kamp til stregen!

Du kan vælge imellem at gå, løbe eller cykle en afmærket rute så mange gange som muligt. Du kan også vælge at skifte disciplin undervejs.

Når dysten er slut, deles jeres tilbagelagte kilometer med indbyggertal. Den vindende landsby hædres af borgmesteren og får præmien på 5.000 kr. til et eller flere udviklingsprojekter. Pengene fra sidste års sejr gik til et aktivitetsarrangement ved de nye padel- og multibaner med pølser på grillen.

Begivenheden opdateres løbende med program, ruter mv. – sørg for at trykke ”deltager”, så du er opdateret med seneste nyt.

Prik også gerne din nabo på skulderen, så vi får hele byen med.

Lokaldysten i Knebel arrangeres af IF Mols, Mols i Udvikling og Mols Mountainbikeklub i samarbejde med Syddjurs Kommune og DGI Østjylland.


IMG 20210831 165936