Gå til indhold

Sommer på Molsværket

I uge 27 - 32 holder Molsværket åbent kl. 10-16 hver dag. Spil padel, tennis, pickleball og meget mere. Eller nyd en kop kaffe, en kage - eller kig bare forbi.

Hvordan booker jeg bane, hvornår er der åbent, hvordan kan jeg komme på guidet tur og meget mere. Det kan du blive klogere på her. Ja du kan jo også bare kigge forbi i uge 27 - 32, så finder vi ud af det sammen.

Hvad sker der pa Molsvaerket

MAD OG DRIKKEVARER

Kommer du for at slappe af, så er der altid nylavet kaffe "på kanden", en friskbagt bolle eller et stykke kage. Du kan også købe en sandwich, en sodavand eller et glas køligt rosé. 

Men er du kommet for at røre dig, så er mulighederne mange.

INDENDØRS AKTIVITETER

Du kan booke 2 timer i hallen til kr. 200. 

Her kan du spille pickleball, bordtennis eller badminton.

Ketchere og bat kan du låne af os, det samme gælder bolde til bordtennis og pickleball. Fjerbolde køber du bare, når du melder din ankomst.

Du bestiller bane ved at sende en mail til kontakt@molsvaerket.dk. Skriv hvornår du ønsker at booke banen OG om I vil spille pickleball, bordtennis eller badminton.

Din bestilling er først endelig, når du har modtaget en bekræftelse fra os på mail. 

Betaling sker når du kommer. Med andre ord bliver du forhindret, så send os straks en mail, så andre kan få glæde af din tid.

Du kan jo selvfølgeligt også bare komme forbi i uge 27 - 32 og booke din tid.

UDENDØRS AKTIVITETER

Forhåndsbooking af padel og tennis sker her Link til booking af padel og tennis.

Du kan også bare kigge forbi på Molsværket i uge 27 - 32 så hjælpes vi ad.

UD OG LEG

Lån vores Kanjam, Spikeball eller tag et spil petanque. Vi har også den skønneste legeplads, som alle frit kan bruge. Kan du ikke finde den, ja så spørg om vej 😀

PÅ TUR I MOLS BJERGE - MÅSKE EN GUIDET TUR

Flere af Nationalparkens ture i Mols Bjerge slår omkring Molsværket. F.eks. de bynære Kløverstier. Hent folder her. Ellers tjek de andre ruter ud her Vandreture i Nationalparken.

Men vil du ikke ud på egen hånd, så kan du med  udgangspunkt i Molsværket komme på flere guidede ture i løbet af sommeren. Her vil den lokale guide Mette Foged, der er biolog og naturvejleder guide dig. Mette er født og opvokset i området og har over 15 års erfaring med guidede ture i Mols Bjerge.

Du melder dig til ved at skrive eller ringe til mette@mettefoged.dk eller tlf. 51807550. Her får du nogle af sommerens muligheder med Mette.

Tirsdag d. 8. juli kl.16-18 Familie-gåtur i Mols Bjerge. Turen er for børnefamilier. Pris pr voksen 75kr. Børn 25kr. Kom med på en 2 timers hyggelig gåtur i Mols Bjerge, hvor vi sætter tempoet efter børnene. Der fortælles gode historier fra Mols, kigges efter sjove smådyr og smages på vilde urter. Slutmålet tilpasses efter gruppen.

Onsdag d. 16. juli kl.16-18 og Søndag d. 20. juli kl.10-12. Sank en pesto - og lær de vilde spiselige urter at kende. Turen er for alle. Børn ifølge med voksne. Pris for voksne 150kr. Børn 75kr. Naturen bugner med spiselige urter, der kan bruges i lækre og velsmagende måltider. Den her tur går i skoven og til engen, hvor vi skal stifte bekendtskab med de mange spændende urter, der står under træerne, i skovkanten eller ude i det åbne land.

Mandag d. 21. juli kl. 9.30-16.30. Mandag d.21. juli kl.9.30-16.30 og torsdag d. 7.august kl.9.30-16.30 

Høje høje og dybe dale. Oplev Mols Bjerge til fods. Turen er for voksne og børn over 15 år. Pris 285 kr. pr. person. Max 20 deltagere. Vi starter ved Molsværket i Knebel og bevæger os til fods ud i Mols Bjerge. Her skal vi opleve nogle af de særlige kulturminder og den særlige natur som området byder på. Vi skal i dødishuller for at på egen krop at mærke, hvordan istiden har formet landskabet. Vi skal på toppen af en bronzealderhøj for både at mærke historiens vingesus og for at nyde den gode udsigt. Der er fokus på formidling af natur og kulturhistorie -krydret med de gode historier fra området.

Vi går ca. 12-14 km i kuperet terræn så turen er desværre ikke for gangbesværede. Turen tilpasses selvfølgelig deltagerne. Hunde kan ikke medbringes.

Fortsat noget du mangler svar på? Så send os en mail på kontakt@molsvaerket.dk og vi skal gøre vores bedste for at svare.